Svend, Knud og Valdemar

Rosenteatret er stolt af, at kunne meddele at Det Piperske Selskab med direktør Ferdinand Piper i spidsen, endnu engang har valgt at gæste vores kære lille teater. Dermed kan det storslåede udstyrsdrama, Svend, Knud og Valdemar – slaget på Grathe Hede, opleves fra premieren fredag 23. oktober og frem til lørdag 7. november.

Mere afstand! Mere sikkert!

Vores sal kan normalt rumme knap 70 publikummer. Men sikkerheden kommer selvfølgelig først, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?

Vi har lavet cafe-opstilling i teatersalen, og vi har indført bordkort! Så du er altid sikker på at en plads, med afstand til andre og med nærhed til dem du ankommer med.

Desuden har vi elimineret køen til baren ved at sørge for at der er service ved bordene, og her kan du bestille og betale med mobilepay, så din oplevelse i teatret ikke bare er sikker, men også lidt mere eksklusiv!

Vi har selvfølgelig håndsprit, handsker og mundbind til alle der besøger os.

Vi glæder os til at se jer!

Bestyrelsen på

Rosenteatret, Aarhus