Er du interesseret i at være medlem, så skriv til vores mail info@rosenteatret.dk eller vi vores facebookside, så kontakter vi dig snarest.

OBS!
Et medlemsår går fra generalforsamling til generalforsamling (ca. 1. februar), uanset hvornår på året man melder sig ind. Kontingenten er solidarisk og nedsættes ikke pga. indmelding sent på medlemsåret.

På Rosenteatret kører vi med tre former for medlemskab:

Støttemedlem
Støt teatret og få særtilbud på forestillinger og arrangementer.

Produktionsmedlem
Er du med på en af vores produktioner, er du produktionsmedlem- uanset om du er musiker, skuespiller eller instruktør. Du har adgang til lokalerne i det tidsrum som er aftalt på forhånd med teatrets ledelse.

Du får selvfølgelig fribilletter til produktionen og medlemspriser i vores bar.

Er produktionen under 3 mdr.  kan du blive medlem for 1/3 af årskontingenten. I 2018 er det 100 kr.

Er den under 6 mdr. kan du blive medlem for 2/3 af årskontingenten. I 2018 er det 200 kr.

Disse to typer medlemskab udløber efter endt produktion.

Vælger du at betale fuld kontingent som produktionsmedlem er du med hele kontingentåret og har stemmeret på årets generalforsamling.

Man kan ikke melde sig ind i foreningen som produktionsmedlem uden først at være på en produktion. Her skal du vælge enten støttemedlem(passiv) eller foreningsmedlem(aktiv)

Foreningsmedlem.

Som foreningsmedlem er du aktiv i et af vores faste udvalg og deltager på lige fod med alle andre medlemmer i at drive og udvikle teatret.

Er du foreningsmedlem får du adgang til teatret, når lokalerne ikke er booket til forestillinger og arrangementer.

Du har gratis adgang til vores egenproducerede forestillinger(såfremt der ikke er udsolgt), og enkelte af vores gæstespil. Og så er der naturligvis også workshops og andet godt til vores aktive foreningsmedlemmer.

Den ene form udelukker ikke den anden.

Den årlige kontingent er 300 kr.

Hvorfor medlemskab?
Som foreningsmedlem af Rosenteatret, har du mulighed for at være en del af foreningens fællesskab og deltage i mange foreskelligeartede arrangementer og teaterstykker. Du har desuden mulighed for at deltage i bestyrelses- og foreningsarbejdet, samt naturligvis at lade din stemme blive hørt i dagligdagen, såvel som på den årlige generalforsamling. Du får med andre ord indflydelse på teatrets retning og de muligheder du ønsker at have på teatret.

Du har også mulighed for at sætte din egen forestilling op på teatret, midt i Århus og søge økonomisk støtte til dette.
Du får desuden gratis adgang til alle forestillinger på teatret, og invitationer til forestillinger hos vores samarbejdspartnere rundt i landet. Foreningens medlemmer får desuden adgang til auditions på udvalgte teaterstykker, før disse bliver offentliggjorte. I vores bar har desuden særlige medlemspriser.