(Bare) Mænd søges!

Audition til “Pelsjægerne – Den endelige samling” Af Jacob Weis
Forestillingen spiller forår

Hvordan ser en mandeverden ud? Hvilke problemer opstår for dem, der prøver at være macho – og for dem, der går den modsatte vej? Hvem er det egentligt, der lider under den giftige mandighed? Hvad ER den giftige mandighed? Vil du hjælpe os til at stille og få svar på disse spørgsmål i vores opsætning af “Pelsjægerne”?

I en mørk og ja, grov facon, giver stykket indblik i en verden som en gruppe (wannabe?) machoer har opfundet for sig selv og viser, hvad der sker når deres traditioner skal forsvares overfor “de forkerte” mænd – med næverne, hvis de føler der er behov for det!

Stykket udspiller sig i en lagerhal, hvor logen “Pelsjægerne” holder deres årlige Brodermåltid. De fire tidligere soldater fejrer sig selv i brølende mandighed, selvfølgelig med øl, FCK-snack – og en opsummering af deres samlede pelse, kønshår fra de kvinder, de har “skudt” i det forgangne år.
En intetanende mand træder ind midt i den betændte kreds og hvad der så sker…? Det kan du høre om til vores audition

😉

Vi leder efter to mænd, der har lyst til at stå på scenen og viser de forskellige typer af mænd, der er med i forestillingen.

For at spille med, skal man være medlem af Rosenteatret:- Foreningsmedlem: 300 kr. årligt- Produktionsmedlem: 100 kr. for prøve- og spilleperioden

Audition: Mandag d. 15. august kl. 18.00

Tilmelding til zieglermon@gmail.com
Oplys i tilmeldingen:
– din alder
– din teater-/skuespilerfaring.

OBS: Fire af de fem roller kræver på et tidspunkt, at du smider bukser og viser dig bagfra til publikummet.
Skriv i din ansøgning, om du kunne være en af de fire.
Vi svarer gerne på dine spørgsmål. Skriv dem bare til zieglermon@gmail.com (samme mail som tilmelding)

Vi ser frem til at møde dig!

Lars Lindø Jensen (Instruktør) og Moni Ziegler (Produktionsleder)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.